I 1744 overtog familien Collin ejendommen, som forblev i familiens eje i mere end 100 år. Jonas Collin, der blev ejer i 1797, var en indflydelsesrig embedsmand og en af guldalderens store mæcener. Han spillede en central rolle i dansk kulturliv som medlem af direktionen for Det Kongelige Teater og omgav sig med tidens førende kunstnere.

Det var gennem denne kreds, han i 1822 blev introduceret til en ung, sælsom digter: H.C. Andersen. Collin tog Andersen under sine vinger, støttede ham økonomisk og blev hans vigtigste velgører. Det tætte forhold mellem Andersen og Collin-familien fik afgørende betydning for den unge digters liv og karriere.

Den Collinske gård blev med tiden kendt som den ”gamle gård” og stod i skarp kontrast til de nye pragtbyggerier, som rokokoarkitekten Nicolai Eigtved skabte i Frederiksstaden fra 1750 og frem. Selvom gården blev renoveret og fik en mur med port mod Norgesgade, forblev den nedslidt. I 1838, efter at det under en middag med bl.a. billedhuggeren Bertel Thorvaldsen begyndte at regne gennem taget, fraflyttede Collin-familien ejendommen og slog sig ned i Amaliegade.

Op til grundlovens vedtagelse i 1849 var Orla Lehmann en populær politiker. Konditor Christian Frederik Bredo Grandjean, der boede på 1. sal i den Collinske gård og drev konditori i gadeplan, skabte i 1848 ”Orla Lehmann-drops” – karameller med Lehmanns billede. De blev så stor en succes, at Grandjean i 1852 kunne købe gården.

Han planlagde at rive den gamle bygning ned, men H.C. Andersen, der havde mange minder fra stedet, blev berørt over, at det gamle lindetræ i gården skulle fældes. I et forsøg på at redde det skrev han digtet ”Det gamle træ, oh lad det stå”. Trods hans protester blev træet dog fældet, og Grandjean opførte i 1853-54 den ejendom, der står i dag, i samarbejde med arkitekt Christian Tybjerg. Andersen og Grandjean blev senere forsonet, og Andersen skrev rejsegildesangen til huset ved festen den 22. december 1853.

Den nye bygning blev indviet i 1854 og fik hurtigt ry som ”Grandjeans Gaard”, en mondæn ejendom med café og konditori nær Det Kongelige Teater. Bygningen består af to forhuse i senklassicistisk stil, et mod Bredgade og et mod Store Strandstræde. Vægdekorationerne, skabt af Christian Hetsch og inspireret af dansens og musikkens muser, kan stadig ses i dag.

I 1877 fik gaden sit oprindelige navn, Bredgade, tilbage. Grandjeans Gaard står her stadig, og naboejendommen Store Strandstræde 5 blev senere tilkøbt. Bygningen, oprindeligt fra 1739, blev ombygget i 1885-86 og fik en lille have i 1970’erne, da baghuset blev revet ned.
Bredgade 4 og Store Strandstræde 3 blev fredet i 1959, og efter en brand i 2006 blev tagkonstruktionen og facaderne istandsat. Siden 2007 har ejendommene fremtrådt renoverede og velbevarede, næsten som på Grandjeans tid.