Legater og legatboliger til forskere

Blikket er først og fremmest rettet mod forskere, der har fokus på hjernen.
Men også her vil udsynet være betydeligt, ligesom fonden er levende optaget af samtlige de krydsbefrugtninger, der kan finde sted mellem det mentale og det kunstneriske.

Firkløver-fonden vil tildele hæderslegater til forskere og legatboliger til studerende for et eller to år ad gangen, mens de studerer.

Legatboligerne er placeret i Grandjeans Gård mellem Bredgade og Store Strandstræde, på hjørnet af Kongens Nytorv i København.

Legater og legatboliger kan ikke søges. Firkløver-fondens bestyrelse fastlægger procedurerne for valg af legatmodtagere.